Øresundsstien 7
2300 København S
Tag på en skøn far-barn waderstur på Amager Strand.
Snup cyklen herud, smør en madpakke, og bryd strandturen op med en kølende tur i waders.
SÅDAN FOREGÅR DET
Vi starter kl. 10 med at trække i waders, hvorefter en af vores seje undervisere tager fædre og børn med på opdagelse på det lave vand.
Vi finder spændende dyr, ser dem boltre sig i deres rette element og lærer om, hvor de forskellige rejer, krabber, småfisk og muslinger bor, hvad de spiser og meget mere.
Vi har waders helt ned til str. 26, og vores wadersture egner sig derfor godt til legebørn fra 3 til 99 år.
Husk evt. lidt skiftetøj til de små, da man godt kan blive lidt våd.
Og husk strømper så vores waders ikke bliver sure!
Turen varer halvanden time.
Aktiviteten er støttet af Nordea Fonden gennem projekt Far for livet.