Aktive dage i naturen


Tidspunkt
30. jan, 6. feb, 16. feb og 19. feb fra 10:00-13:00
Aldersgruppe
4-8 år
Pris
Gratis
Tilmelding
Ja til mv@naturkulturvarde.dk eller tlf. 30530039
Sted
Gl. Skovfogedbolig
Roustvej 111
6800 Varde
Kategori
Udendørs

Kom til spændende udendørs aktiviteter når NaturKulturVarde og Far for livet inviterer på aktive dage i naturen med far og børn i alderen 4-8 år (søskende er velkomne).

30 januar, kl. 10-13: Træklatring på mange måder
Kunne du tænke dig at se skoven fra oven så er muligheden der nu. Vi klatrer i træer på mange forskellige måde, bruger og laver tovbaner mm. En dag hvor i får mulighed for at afprøve jeres grænser og komme helt til tops. I ventetiden er der tændt op i bålet og snobrødsdejen er klar.

6 februar, kl. 10-13: På jagt efter havets guld (ravjagt)
Det er en særlig følelse at stå med sit første stykke rav i hånden, mange millioner år gammelt og du er den første som har den i hånden. I vil blive introduceret til ravjagt, hvornår det er bedst at tage afsted, og hvor og hvordan man skal lede. Der er ingen garanti for at vi finder rav, det er naturen, der bestemmer, men der er en god chance på denne årstid. Når vi er blevet godt kolde går vi tilbage til naturcentret og slutter dagen med at se på fangsten og får varmen med en kop varm kakao.

16 februar, kl. 10-13: GPS-Skattejagt
Kan I finde skatten? Bliv introduceret til GPS-skattejagt og find de udlagte skatte – hvor hurtig er I og kan I finde dem alle? Mellem de enkelte skattejagter er der mulighed for at få varmen ved bålet med snobrød og varm kakao.

19 februar, kl.10-13: Vild mad – Slagt og æd en and
Vi går på opdagelse i vildanden, og undersøger hvordan den er opbygget! Hvorfor har den ingen tænder? Er alle fjer ens? Har den mange muskler? Osv. Vi afslutter med sammen at lave en lækker wokpande med andekødet. 

Vi mødes hver gang ved Gl. Skovfogedbolig, Roustvej 111, 6800 Varde – undtaget er ravturen, hvor vi mødes ved Blåvand Naturcenter, Fyrvej 81, 6857 Blåvand

Arrangementerne er gratis at deltage i, men kræver tilmelding til Morten Vinding på mv@naturkulturvarde.dk eller tlf.  30 53 00 39.