8000 Aarhus C
Vi mødes ved Barselshuset kl. kl. 9.50.
I denne udgave af Fars Frirum kommer Andreas Schjørring forbi og afholder en dag i motorikkens og træningens tegn.
Andreas er lektor i idræt og har en masteruddannelse i undervisning og læring. Han har været med til at udvikle appen BabyGym.
Ny forskning viser, at hvert tredje barn har motoriske vanskeligheder i deres første leveår. I et landskab af gode råd og vejledninger er det svært, at danne sig et overblik over, hvornår man må gøre hvilket og hvad med sin baby. De første leveår er sårbare, men vigtige.
Under arrangementet skal vi derfor have en dialog om motorik, lege, træning og øvelser. Vi ønsker at inspirere til sjove, relevante og alderssvarende øvelser, og derfor skal vi i fællesskab også udføre en række af øvelserne fra appen. Det vil både være motorikøvelser og FAR-træningsøvelser. Forhåbentlig med den effekt, at alle kan gå hjem og være trygge og klogere på, hvordan man, via leg, kan styrke sin babys motoriske udvikling samtidig med at man selv får trænet kroppen.
Vi anbefaler, at I henter appen inden dagens arrangement – den er gratis at downloade til iPhone og Android. Det er via appen muligt at hente inspiration og støtte til øvelser, som understøtter børns motoriske udvikling, samt se træningsøvelser til far hvor barnet er med i træningen.
OBS arrangementet er forbeholdt fædre, men du behøver ikke være på barsel for at deltage.