Et helt uforpligtende, gratis tilbud for alle fædre på barsel. Du kan komme når det passer dig i åbningstiden fra kl. 11-14 hver tirsdag og sover dit barn, så kom og få en kop kaffe sammen med de andre fædre.
Du vil blive mødt af bemandingen på legepladsen, som byder alle fædre velkommen og sørger for, at der er masser kaffe på kanden.
Der er intet fastlagt program kun fri leg og hygge. Lige nu er vi udendørs pga. Coronarestriktioner. VI har mulighed for at lave lidt ly for regn, men ellers krydser vi fingrer for godt vejr. Legepladsen er selvfølgelig åben for alle, hele tiden. Men dette tidsrum er en mulighed for fædre på barsel/farsel at komme ud og møde andre fædre, i en måske lidt isoleret hverdag.
På legepladsen kan du:
– møde andre fædre, snakke orlov, job, sovetider m.v., tumle med dit barn, få et slag bordtennis med en anden far (Hvis den lille guldklump sover, selvfølgelig😉)
– eller bare være
Og imens kan dit barn:
– lege med andre børn – og fædre, udforske legepladsen, som har sandkasse, legehuse, børnecykler og gynger m.m.,ha’ et par rigtig gode timer sammen med dig – uden mor