FÆDRERUMMET


Tidspunkt
Onsdag fra 16:00-18:00
Aldersgruppe
0-1 år
Pris
950,00
Tilmelding
Ja, til apa@apa.dk eller tlf: 35260011
Sted
Borgervænget 7A, 1.
Kategori
Indendørs, Fædregruppe

TILLYKKE! Det er ofte det første ord, man møder, når man fortæller, at man er blevet far. Men det er ikke altid sådan, det føles. Mænd kan – ligesom kvinder – opleve, at forældreskabet er langt mere vanskeligt end håbet.

Apa starter sammen med familieterapeut Torben Pedersen Skovby en gruppe for fædre, som gerne vil give sit barn en far, som får mere engagement, stolthed og farkærlighed i sit forældreskab og f.eks. reagerer mere hensigtsmæssigt eller trækker sig mindre fra familien.

I FÆDRERUMMET mødes du og taler med andre fædre, som kan genkende nogle af de ting, du kommer med, og som deler samme intention om at komme et andet sted hen. Det er en uformel men respektfuld ramme, som ledes af familieterapeut Torben Pedersen Skovby, og som også står for faglige input. Torben er tidligere medlem af tænketanken VM – Viden om Mænd, og har siden 2009 faciliteret fædregrupper, undervist sundhedspersonale i vigtigheden af at inddrage fædre og er blevet brugt i forskellige medier i forhold til forældreskabelse på mandlige præmisser.

Holdet er for fædre med børn i alderen 0 – 1 år, og for dig, som oplever det mere vanskeligt at være blevet far end forventet.

FÆDRERUMMET mødes onsdage fra kl. 16.00-18.00 – tjek datoer for holdstart på Apas hjemmeside HER